Overvejer du renovation af badeværelset? Disse ting skal du huske, før du går i gang
Overvejer du at renovere dit badeværelse? Så er der mange ting, som du skal tænke på, inden du går i gang. Renovation af badeværelset er en kompliceret opgave, og det er vigtigt, at du har lagt en plan inden. Læs med her og bliv lidt klogere.
Hvorfor skal du have en plan, inden du går i gang?
Badeværelset er en kompliceret størrelse, hvor mange små og store dele skal fungere, før du kan bruge rummet. Det er ting som rørledninger, stikkontakter og lys, som alle skal være planlagt på forhånd. Det er ikke ting, som man kan eller bør tage en hurtig beslutning om. Derimod kræver det en god plan. Derfor bør du have en klar og fastlagt plan for, hvordan badeværelset skal se ud, inden du går i gang. Så undgår du langt de fleste problemer.
Vask og vandhane
Når det kommer til vasken og vandhanen, er der også mange ting, som du bør overveje, inden du går i gang. Skal du f.eks. have en enkelt håndvask eller to? Hvis svaret er to, er det naturligvis vigtigt, at rørsystemet bliver lavet således, at der er forbindelse til begge vaske.
Du bør også overveje, om vasken skal være fritstående, eller om den skal være en del af en bordplade.
Slutteligt skal du også beslutte dig for designet af vasken og vandhanen. Der er en masse muligheder, når det kommer til vandhanen – skal den være med automatisk sensor eller styret med ventiler? Du kan heldigvis finde praktisk talt alt, hvad du har brug for indenfor vandhaner på https://hjemmeland.dk/kategori/vandhaner-armaturer/.
Fliserne
Badeværelser har som oftest fliser, da trægulve kan tage skade af den fugt, som varme bade genererer. Det betyder, at du skal tage stilling til flere ting omkring typen af fliser i dit badeværelse – ligesom med alt andet skifter moden nemlig en gang imellem, når det kommer til fliser.
Vil du have et moderne design i grå eller sort? Eller et mere tidløst udtryk med hvide, kvadratiske fliser? Du kan også gå efter et mere farverigt udtryk med grønne, blå eller gule fliser.
Overvej også om fliserne skal være store eller små. Foruden udtrykket har dette naturligvis også betydning for, hvor nemt (eller krævende) arbejdet bliver.
Toilettet
Når det kommer til toilettet, har du to grundlæggende muligheder: Væghængt eller fritstående. Det fritstående er det mest almindelige, mens det væghængte er, for mange mennesker, det mest stilrene. En særlig fordel ved væghængte toiletter er, at det er ganske ligetil at støvsuge og vaske gulvet under dem.
Lys
Dit badeværelse kan generere en hel del fugt og damp, når du går i bad. Derfor er det en rigtig god idé, at du bruger lys som kan tåle de mængder fugt, som varme bade kan skabe. De fleste moderne badeværelser benytter sig af indbyggede loftslys, da de netop er beskyttede mod fugt.
Vil du hellere have lamper, skal du være ekstra opmærksom på, om de kan tåle fugt. Så undgår du, at lyset pludselig går ud, mens du står og vasker dig. Det er nemlig ikke alle lamper, som er designet til badeværelset.
Brusenichen
Den primære beslutning vedrørende brusenichen handler om, hvordan du vil afskærme det fra resten af badeværelset.
Brusebade skaber mange vandsprøjt, som kan ramme hele badeværelset og kan være bøvlede at tørre op. Det kan du forhindre ved at sætte et bruseforhæng op. Du kan også bruge en glasskærm, som giver et mere stilrent udtryk. Slutteligt kan du naturligvis også afskærme dele af brusenichen via en decideret væg.